Interview med Ulrik Jørgensen

Krimisiden er en del af Bognettet

af Lone Pedersen 11.11.2014

"Det var nok løgnehistorierne der startede det hele." Sådan udtaler forfatteren bag romanen "Den evige mand" om hvordan han kom i gang med at skrive.

Hvorfor blev du forfatter?
Jeg har altid haft en stærk interesse for gode historier og for fortællekunst. Den interesse, der stadig er en stor del af mit liv, var, og er, også drivkraften bag min interesse for rollespil, fantasy og ikke mindst historie. Rollespil er jo en lang fortælling, som man deltager interaktivt i, så mange af de fortællemæssige virkemidler har jeg nærmest fået ind med modermælken, eftersom jeg har spillet rollespil i 28 år. Ydermere er jeg meget opmærksom på mennesker og situationer, der inspirerer mig til idéer, og har en trang til at skrive det hele ned.

Hvordan kom du i gang med at skrive?
Det var nok løgnehistorierne, der startede det hele. For mange år siden fortalte jeg løgnehistorier når jeg kørte i bil med mine børn. De blev senere til en føljeton, hvor ungerne deltog aktivt med at forme fortællingen fra bagsædet af bilen. Det havde vi meget sjov ud af. I virkeligheden endte jeg bare med at begynde at skrive det hele ned, og opdagede, at jeg virkelig godt kunne lide at skrive.

Hvordan er din skriveproces? Sidder du fra 8-16 hver dag eller hvordan?
Grundlaget for opbygningen af en historie kan være alt lige fra en fed idé, til en god titel, til noget så simpelt som et fængende navn; Trueblood for eksempel. Udgangspunktet er altså meget snævert. Nogle gange putter jeg lidt mere kød på idéen allerede når jeg skriver den ned i min idébog, men som regel er det der jeg starter.
Næste skridt i processen er at skabe nogle startpersoner, som regel hovedpersonerne. Dem laver jeg en fuldstændig optegnelse over, hvor de bærende elementer er 5 gode egenskaber, 5 dårlige egenskaber, deres baggrund og nuværende situation. Oven i det skriver jeg også almindelige ting ned som hårfarve, højde, tøj og den slags, samt forhold til religion, sex og andre mennesker. De personer, der opstår undervejs undergår samme form for ”forhør”, så jeg har et godt overblik over dem og et udgangspunkt til, udvikling.
Selve skriveprocessen kommer lidt hen af vejen. Jeg ved nogenlunde hvor jeg starter og cirka hvor jeg skal hen. Hver enkelt situation her imellem, forsøger jeg at beskrive i en drejebog. Ikke fordi jeg laver en komplet drejebog, inden jeg går i gang med at skrive (det ville jeg blive sindssyg af), men jeg forbereder hver eneste scene i bogen, inden jeg skriver den. Det foregår bare lidt hen af vejen.
At skrive er ikke et 8-16 job for mig, og det tror jeg heller ikke, at det bliver. Jeg forsøger at skrive lidt hver dag, 2-3 timer, eller på anden måde beskæftige mig med teksten (research og den slags), men jeg er stadig meget afhængig af mit job som paramediciner. Det er både for afvekslingens skyld, men også for at få inspiration til mange aspekter i teksten. Jobbet er min jordforbindelse.

Hvor meget research bruger du i skriveprocessen?
Researchen har fyldt en del i denne her omgang og Amazon og Wikipedia har været mine venner. På Amazon var det ingen sag at finde bøger om Roslin, York, Islay og Skotland generelt i middelalderen. Ikke fordi jeg er vild med at læse faglitteratur som sådan, men ind i mellem dukker der noget op i dem, som giver anledning til dynamik i teksten. Virkeligheden er en rigtig god kilde til inspiration, og når nu historikere verden over udgiver den ene bog efter den anden om alle fortidens emner, så er det jo bare at tage ned af hylderne. Men jeg sætter også en ære i at mine historiske oplysninger er så korrekte som muligt, selvom jeg nogle gange sætter dem ind i nye rammer. Generelt kan man sige, at jeg researcher efterhånden som jeg støder på udfordringer, der kræver viden.

Når du starter på en ny roman, hvor meget har du så klart fra starten?
Ikke ret meget. En idé, måske en hovedperson og et navn. Og altid startscenen og slutningen. Intet er hugget i sten, men startscenen er tekstens anslag og skal fænge. Når det så er sagt så er startscenen jo altid bygget på hvad jeg har tænkt med bogen.

Har du nogle bestemte litterære modeller du skriver ud fra?
Hvad er en litterær model? Jeg kender ikke rigtig nogen. Det tror jeg i hvert fald ikke jeg gør.

Din seneste bog er en historisk krimi fra 1300-1400 tallet, hvorfor den periode?
Jeg synes middelalderen er en dybt fascinerende periode. Det var dengang hekse, trolde, drager og dæmoner rent faktisk eksisterede. Hekse kunne sort magi og trolde skulle man passe på, hvis man begav sig for langt op i bjergene. Det var med andre ord en magisk periode, der også introducerede reel videnskab og samfundsmæssig udvikling, side om side med håbløs uvidenhed og en menneskelig foragt, der virker uforståelig nu om dage. Mange af de esoteriske legender, myter og organisationer som jeg beskæftiger mig med, har sin oprindelse i middelalderen. Der findes mange andre interessante perioder i historien, men middelalderen har bare det hele, synes jeg.

Hvad er det sjoveste ved at skrive?
Jeg har en undskyldning, for at tage kloden rundt for at se alle de fantastiske steder jeg skriver om. Og så er der en helt særlig, og til dels uforklarlig, glæde ved at opdage at virkeligheden ofte overgår fantasien. Det opdager jeg jævnligt i forbindelse med research og mit job. At jeg bare ved at se mig omkring, kan få indhold i teksten, som jeg bestemt ikke selv havde fantasi til at forestille mig. Jeg skal heller ikke glemme at nævne glæden ved at underholde andre med de historier jeg har skrevet, og den helt særlig følelse jeg får, når jeg er tilfreds med en passage i teksten. Og så er det fantastisk at dele en hobby med min kone.

Og hvad er det sværeste?
At få hul igennem til forlagene. Af en eller anden årsag, så har mange af de store forlag valgt spirende talenter fra. Jeg skriver metervare. Det ved jeg godt. Knaldromaner. Det ved jeg også godt. Den slags er svært at komme igennem med, for hvis ikke du er kendt i forvejen, så køber forlagene ikke din bog. De skal være helt sikre på, at de kan komme af med bogen, og har ikke tid til at dyrke en forfatter, så forlaget og forfatter sammen kan skabe en succes. Kenneth Bøgh Andersen er et pragteksempel på hvad der sker, når et forlag tager ansvar for forfatterne og tør deltage i opbygningen af et manuskript og en forfatter. Han startede med at skrive til dem så mange gange, at de til sidst skrev til ham, at han drev dem til vanvid. Men de kunne se potentialet. Og derefter er resten historie, som man siger.

Hvad er din yndlingsbog? Og hvorfor?
Bøgerne om Arn af Jan Guillou. De er fantastisk skrevet og virkelig spændende, samtidig med at de beskæftiger sig med en periode, som jeg finder meget interessant, nemlig middelalderen. Derudover giver serien et indblik, hvordan Sverige er blevet den nation den er i dag, selvom en del nok er fiktion. Derudover kan jeg godt lide den måde Guillou skriver på, selvom ikke alle hans bøger er lige gode.

Hvilken bog ville du have ønsket du var forfatter til?
Det åbenlyse svar ville nok være Harry Potter. Men det er mest på grund af de helt ufattelig mange penge R.K. Rowling har tjent på bøgerne. Derudover så kom hendes bøger på et tidspunkt, der gjorde at hun nærmest genopfandt fantasygenren og gav de unge noget at læse igen. Så en ting er succes, men noget andet er vel også bidraget hun gav til litteraturen. Jeg er med på, at det ikke er klassisk poetisk litteratur hun skrev, men det er vel heller ikke det væsentlige. Den gode historie er stadig det vigtigste kriterie, synes jeg.

Forfatteren er at finde på facebook : Ulrik Jørgensen FB-side