![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sørgekåben af Unni Lindell. - , 2001 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk Denne bog foregår i: Norge Denne bog foregår i: Oslo (Norge) Hvem myrdede Ester Synnøve? Hvorfor er Lise bange? Hvad blev der af Vesla? ![]() Omslag af: Bente Gyhrs Ester Synnøve, Lise, Vesla og Johnny voksede op sammen ved Frederikstad lidt syd for Oslo. Ester Synnøve og Johnny var kærester, og da de blev voksne, giftede de sig, fik barn og blev skilt. Da Ester Synnøve lige efter årtusindeskiftet findes brutalt myrdet i sin lejlighed i Oslo, mener alle, at sagen er klar. Den smukke men voldelige Johnny har flere gange truet hende, og da han bortfører deres fælles søn, der bor hos Ester Synnøves forældre hjemme i landsbyen, er der ingen tvivl. Alle kræfter sættes ind for at fange psykopaten, før han også gør barnet fortræd. Sagen er dog ikke så enkel: Hvorfor er Lise bange og føler sig forfulgt? Hvad blev der af Vesla, der pludselig forsvandt for to år siden? Og hvad skete der egentlig mellem de unge - dengang i deres ungdoms vår? Cato Isaksen må besøge den lille landsby flere gange, før sandheden kommer for en dag. En kriminalroman om børn og deres relationer til hinanden og til deres voksne. Af Marit Haugaard (24.02.2002) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Marit |
