menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Blodet på mine hænder af Marianne Kainsdatter. - , 1973 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: Århus (Danmark)

Tænk at kunne overtage en andens identitet - især hvis denne anden er velhavende, har bunker af smart tøj og spændende mandlige bekendtskaber. Bogens heltinde falder for fristelsen.


bogomslag
Da Annalene og Tussel begynder deres ferie, er Annalene trist og Tussel bitter; Annalene er den lidt pæne pige, mens Tussel mener, at livet må rumme noget mere end blot at passe sit arbejde og derpå gå hjem til det lejede værelse.

Da Annalene og Tussel deler krop, kan der godt opstå en diskussion eller to.

Den ferie, der ellers skulle være så spændende, begynder med, at hun får pung og kørekort stjålet. Derefter bliver hun hidkaldt til Amtssygehuset af sin velhavende kusine, der er indlagt med nyresten. Om hun lige vil tage ud til villaen på strandsiden i Risskov og slukke for stegen, og i øvrig se til at huset ikke ser forladt ud!

Tussel overtaler Annalene til at hygge sig med et glas vin på terrassen efter endte pligter, og da der jo ikke er nogen, der savner hende, eller nogen, der vil have ondt af, at hun bliver lidt længere, ender det med at hun ifører sig kusinens hus, tøj og parykker. Og så begynder der at ske ting og sager. Først dukker der den ene spændende mand op, så den anden, og Annalene/Tussel får nok at gøre med at skifte fra det ene smarte strandsæt til det andet og leve op til de forskellige krav, mændene stiller til hende.

Men da kusinen uventet dukker op, bliver det først spændende.

Marianne Kainsdatters to forfatter-personligheder har skruet en djævelsk spændende og velskrevet historie sammen.


Af Marit Haugaard (28.01.2003)

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden