menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Besat til anden side af Niels Lillelund. - , 2000 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Modige mænd, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

At ansætte den rigtige mand til det rigtige job er ikke alene noget man kan tjene store penge på, det kan faktisk også være farligt, især hvis man er lidt for god.


bogomslag
Omslag af:
Sabine Brandt
Erik Andersen er tidligere alkoholiker, tidligere ludoman og tidligere ansat ved kriminalpolitiet, men kun også lige akkurat. Efter at han har sagt op ved politiet, prøver han nu at klare sig, ved at arbejde som antikvarboghandler. Men gælden fra ludomani-perioden hænger over hovedet på ham og omsætningen er ikke for god. En klient tilbyder ham 50.000 kr for at gå undercover i et konsulent-bureau, hvis supersælger er forsvundet. Selvom hans instinkter siger ham at det ikke er en god ide tager han alligevel jobbet. Men det varer ikke længe inden han opdager at mappedyrene er langt pænere i tøjet end de er inden i.

Efter at have læst to’eren i serien om Erik Andersen, privatdetektiv og antikvarboghandler, fatter jeg pludselig hvorfor så mange jeg har mødt er vilde med Niels Lillelunds bøger. Godt jeg læste videre, for jeg var ikke så vild med etteren (Rouletten). Men Besat til anden side er en virkelig god krimi, der sagtens kan klare sig i kampen med de ellers normalt så dominerende svenske og norske bøger i genren. Måske er det fordi Niels Lillelund virkelig er på hjemmebane i konsulentmiljøet, det er i hvart fald djævelsk godt beskrevet, men Erik Andersen der er en meget interessant person i sig selv har også fået lov til at fylde lidt mere. Mere af samme slags tak :-)


Af Sofie Fredborg (12.04.2003)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden