menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Inden frosten : kriminalroman af Henning Mankell. - , 2003(1-5) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Ystad (Sverige), Malmö (Sverige)

En dyremishandler er på spil, men det forsvinder i andre ting da en ældre kvinde myrdes brutalt. Linda rodes ind i sagen fra en anden side, da veninden Anna forsvinder.


bogomslag
Omslag af:
Harvey Macaulay/Imperiet
Linda venter på at komme til at begynde sit job på Ystad politistation, og imens hygger hun sig med sine gamle veninder. Men Anna forsvinder en dag, og Linda begynder at lede efter hende. Kurt har ikke tid til at sætte sig meget ind i sagen, da en ældre kvinde er myrdet.

Men snart indser både Kurt og Linda at deres sager hænger sammen og de må samarbejde. Det går ikke stille af, men langsomt kommer politiet ind på sagen. Og dog, hvorfor myrdes endnu en kvinde, samtidig med at nogle kirker brændes ned?
Linda lærer en masse af sin far i denne sag, samtidig med hun reflekterer over familiens forhold.

Pludselig er Anna tilbage men hun er meget anderledes. Det viser sig hun har mødt sin far som har været væk i 24 år, men er vendt tilbage som religiøs fanatikerDet er Linda som opdager årsagen til kvindernes dødsfald, og så skal det gå meget stærkt, for endnu en af hendes veninder er i fare.

Henning Mankell er tilbage i topform, og Linda er en værdig aftager til Kurt når den tid kommer.

Samtidig er der tråde til hans forrige roman, som ikke havde Kurt i hovedrollen.

Jeg venter spændt på en efterfølger.


Af Lone Pedersen (02.06.2003)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden