menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Betjent myrdet af Ed McBain. - , 1957 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske, USA på bunden

Første bind i serien om Station 87 og første gang vi møder Carella. Carella er forelsket i Teddy og det bliver livsfarlig for Teddy da Carella snakker over sig til en journalist.


bogomslag
Omslag af:
Tage Jørgensens tegnestue
De fleste krimilæsere kender vel Station 87 og Ed McBain. I den første roman om Station 87 er det betjente det går ud over. Først myrdes Mike Rearden og derefter Dave Foster, begge opdagere på Station 87.

Carella og hans kollega Hank arbejder ihærdig på at finde en sammenhæng mellem de to mord. Dette er ikke let og hedebølgen over byen gør bestemt ikke folk venligere stemt overfor hinanden. Imens Carella og Hank forsøger at finde morderen slår morderen til igen. Hovedpersonen bag mordene kommer som en dejlig overraskelse og selv om jeg for år tilbage havde læst krimien kunne jeg ikke umiddelbart huske hvordan plottet hang sammen.

Ed McBain har et velfungerende plot i denne roman. Lige fra starten skildrer McBain et USA på bunden. Meget er galt, men samtidig gives et håb om at der ikke kun er forbrydelser til. Betjentene fra Station 87 ikke kan er oppe imod slummen, men skal forsøge at klare ærterne mellem sig.

For mig var det en dejlig genlæsning af Betjent myrdet. Nu kunne man godt ønske sig et forlag som ville udgive alle Station 87 romanerne – også de får som endnu ikke er oversat til dansk.


Af Per Kjær (29.07.2003)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden