![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Ildprøve af Sara Paretsky. - , 1993 (dansk udgivelsesår) Genrer: Samfundskritiske, Stærke kvinder/femi-krimi, USA på bunden Denne bog foregår i: Chicago (USA) Privatdetektiven Vic Warshawski er denne gang rendt ind i en farlig historie, der får hende i nærkamp med både Mafia, religiøse fanatikere og en magtfuld elite inden for den katolske kirke. ![]() Omslag af: Kjeld Brandt/Patrick Scott Den kvindelige privatdetektiv V.I.(Vic) Warshawski har altid undgået at besøge sin tante Rosa så vidt muligt. Rosa har tilsyneladende hadet Vic og hendes afdøde mor Gabriella uden grund, så længe Vic kan huske. Men lige før din død, fik Gabriella Vic til at love at hun ville hjælpe Rosa, hvis denne fik brug for det. Så da Rosa beder Vic om hjælp kommer hun nødtvunget på besøg. Rosa vil have Vic til at rense hende for anklagerne om at have forfalsket nogle aktier i pengeskabet på det kloster. hvor hun arbejder som sekretær. Vic går modvilligt i gang med opgaven, som FBI også er i gang med at undersøge. Snart viser det sig dog at sagen ikke er helt så lige til. Den har fangarme langt ind i den katolske kirkes mere lyssky side. En Warshawski krimi i topform og en femikrimi af den bedre ende af skalaen, hvor det sociale engagement og den fantastisk spændende historie går op i en højere enhed. Af Sofie Fredborg (12.09.2003) Andre bogomtaler af Sofie |
