menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Stormvarsel : spændingsroman af Dick Francis. - , 2000 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø

Desværre har han gjort det igen. Dick Francis vil med denne krimi ikke spolere nogen nattesøvn for sine læsere og dette er selvfølgelig prisværdigt i et effektiv samfund som det danske, men alligevel…


bogomslag
Omslag af:
Carl Van med illustration af Tony Stone/Telegraph
Perry Stuart er metrolog og landskendt fra BBC. Da hans ven og kollega invitere Perry med på en tur gennem orkanens øje slår Perry hurtig til.

Det viser sig dog at vennen ikke har fortalt alt vedrørende deres rejse mod orkanens øje. Undervejs skal de mellemlande på et øde ø og tage billeder af øen. Øen indeholder et forladt forskningscenter, svampefarm og en række køer af forskellig race.

Umiddelbart finder Perry ikke dette mærkeligt, men da de kommer galt ud af orkanens øje og må nødlande kommer Perry tilbage til øen. Efter få dage bliver han reddet af nogle maskeret og våbenbærende mænd. Perry får bind for øjnene og tages med tilbage til USA. Turen går snart tilbage mod BBC og London. Perry kan dog ikke helt forstå situationen på øen og beslutter sig for at undersøge sagen nærmere.

Samtidig følges Perrys forhold til sin bedstemor og til den sygeplejerske der passer hende. Perry er forelsket i hende og de får snart en aftale.

Når man snakker Dick Francis bliver man selvfølgelig også nød til at snakke hestevæddeløb og denne krimi er ikke nogen undtagelse. Hestene er ligesom i Francis sidste romaner noget påklistret og ikke særlig sandsynlige. Værre er det dog af jeg kun én gang i hele romanen var en smule nervøs for at Perry Stuart faktisk ville klare ærterne. Det ligner ikke Francis, der normalt har en dejlig mandlig hovedperson der gennemgår en udvikling i romanen. Dette er ikke tilfældet med denne roman.

Stormvarsel vil hurtig blive glemt og hører til Francis dårligste. Så i stedet for at læse Stormvarsel burde du læse eller genlæse en god Francis a la Beviset, Løsesummen eller en af bøgerne om Sid Halley. I disse romaner er krimien og Francis i topform.


Af Per Kjær (24.09.2003)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden