menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mord for øje af Karin Slaughter. - , 2002, 2003 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Retsmedicin, Stærke kvinder/femi-krimi, Vold og massemord

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: Heartsdale (USA)

Super spændende amerikansk krimi-thriller, med en retsmediciner som hovedperson. Måske et bud til dem der elsker Patricia D. Cornwells bøger ?


bogomslag
Omslag af:
Jan Beese
I en lille fredelig sydstatsby, finder Sara Linton, den lokale læge, en brutalt voldtaget og myrdet blind kvinde inde på den lokale cafés handicaptoilet. Kvinden har Sara ikke svært ved at genkende, det er nemlig Sibyl Adams, tvillingesøsteren til hendes eksmands mest betroede medarbejder. Hendes eksmand er Jeffrey Tolliver, som er sherif i den lille by. Sara vil egentlig helst glemme alt om ham og foretrække i hvert fald ikke at skulle tale med ham. Men det er lidt svært, da hun også arbejder som retsmediciner for byen. Snart får de virkelig brug for at kunne samarbejde. Det viser sig nemlig at en anden und kvinde er forsvundet sporløst og hun ligner Adams-tvillingerne til forveksling.

Afsindigt spændende krimi-thriller. Der er ikke gjort noget forsøg på at nuancere billedet af den onde psykopatiske morder eller give nogen stor psykologisk indsigt skilsmissekonflikten, men det kan nu også være helt befriende engang imellem bare at læse en bog for spændingens skyld :-). Der er masser af drama og spænding. Den er ret voldelig (i splatteragtigt stil), primært fordi Sara er retsmediciner og vi får alle deltailjerne med (På den måde minder den om Patricia D. Cornwells romaner). Det hele er kørt i flot amerikansk tempo og filmisk fortællestil i et veldrejet plot. Rigtig God underholdning.


Af Sofie Fredborg (09.11.2003)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden