menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mrs. Hudson og åndernes forbandelse af Martin Davies. - , 2003 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø

Denne bog foregår i: England

Denne bog foregår i: London (England)

Flot debut af Martin Davies. Det er en spændende og flot roman i bedste Conan Doyle-stil, samtidig med at den leder tankerne hen mod Bruce Alexander.


bogomslag
Omslag af:
stoltzedesign
Ny engelsk krimiforfatter skriver om mrs. Hudson og Flotsam. Begge arbejder de hos den navnkundige detektiv Sherlock Holmes.

Flotsam har en blakket fortid som forældreløs i Londons slum. Flere gange undervejs i historien forsøger hendes fortid at indhente hende, men hun får heldigvis kyndig hjælp af mrs. Hudson.

Plottet i denne krimi er mystisk som titlen også antyder. En engelsk forretningsmand er netop kommet tilbage fra Østen. I Østen er der sket er række uheldige dødsfald blandt de ”indfødte” og der er kastet en forbandelse på manden og hans kompagnoner.

Sherlock Holmes beslutter at påtage sig sagen. Snart vikles Holmes og Watson ind i en række skumle begivenheder, hvor mrs. Hudson og Flotsam dog hurtig kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til opklaringen af den mystiske affære.

I London død to af mandens kompagnoner og manden er efterhånden meget nervøs for sit eget liv. Mrs. Hudson beslutter at tiden nu er inde til at aflægge manden et besøg for at finde ud af præcist hvad der er sket i Østen.

Samtidig med krimigåden fortælles der uforskønnet om et London omkring 1900-tallet. Det var bestemt ikke en ønskeværdig tid at leve i, hvis ikke man selv var på den grønne gren.

Denne korte anbefaling af romanen yder ikke bogen tilstrækkelig ære. Romanen er spændende som en Arthur Conan Doyle roman og er på flere måde skrevet i denne stil. Samtidig leder det tankerne hen på Bruce Alexander og hans fantastiske bøger om dommer Sir John Fielding. I Alexanders romaner er hovedpersoner egentlig den unge dreng, Jeremy Proctor i London 100 år før denne fortælling foregår.


Af Per Kjær (18.01.2004)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden