menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Skarpe hjørner af Jim Lusby. - , 2004 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Irland

Denne bog foregår i: Waterford (Irland)

Irsk kriminalroman om mordet på en midaldrende maskinarbejder, der opdyrker væddeløbshunde i sin fritid.


bogomslag
Omslag af:
Joyce Grosswiler
I en container på havnen i Waterford (Irland) finder man liget af en midaldrende mand. kriminalkommisær McCadden får sagen. Manden viser sig at være en maskinarbejder som opdrætter væddeløbshunde i sin fritid. McCadden bliver mistænksom da han opdager at både den afdøde og hans to bedste venner har alt for mange penge mellem hænderne i forhold til deres indtægter. Men har det noget med mordet at gøre ? - eller kan den afdødes gramsen på chefens datter være baggrunden ? - uheldigvis er McCaddens chef bonkammerater med omtalte chef og i det hele taget ikke særlig vild med McCadden. Lige som McCadden begynder at få lidt hold på sagen, sætter chefen ham af den. Men det finder McCadden sig selvfølgelig ikke i.

Den har ganske vist de rigtige ingredienser og miljø beskrivelsen er også ret god. Men man kommer ikke rigtig ind under huden på personerne og der er lidt for mange klicheer som f.eks. den utiltalende halvdumme chef. Det er en lidt forvirret fortælling, der aldrig bliver helt spændende eller involverende. F.eks. synes jeg historien om McCaddens forhold til sin kollaga Hyland burde have været meget mere nærværende i bogen. Det kunne have været en interessant historie om to mænds venskab og de forhindringer de skal overkomme. Men at Hyland svigter McCadden bliver bare til lidt irritation over en usympatisk biperson, som man ikke er helt sikker på hvorfor overhovedet er med i historien (måske bortset fra at det kunne være et (ikke helt vellykket) forsøg på at give McCadden dybde gennem en ulykkelig forelskelse i konen).


Af Sofie Fredborg (20.02.2004)

Denne bog er også omtalt af: Lone

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden