I anledningen af kronprins Frederiks bryllup har Hovedland netop genudgivet Kong Klaks sten af Klaus Kjøller. Førsteudgaven var udgivet under pseudonymet Arne Ossian.

Kong Klaks sten har kronprinsen i en lille rolle. Men for at starte ved begyndelsen bliver en universitetsforsker på Amager fundet død under et bjerg af litteratur. Forskeren var netop vendt hjem fra en rejse til Moskva, hvor han havde været i gang med undersøgelser vedrørende Kong Klaks sten.

Anna S. Møller, kriminalkommissær ved politiet undersøger det mystiske dødsfald og mener straks at der må står en anden forsker bag dødsfaldet som hun betragter som mord.

Imens Annas opklaring besværliggøres af det syge universitetsmiljø følges en sidehistorie. I denne historie er EU ved at afskaffe alle de små sprog. Kong Klaks sten, der er en runesten skulle dog indeholde oplysninger af national betydning for det danske sprog. Ifølge denne sten skal dansk være EU-sprog!

Lidt forenklet ser dette selvfølgelig ud til at være en syg historie, men tværtimod. Romanen om Kong Klaks sten er meget underholdende og levende. Specielt herligt er det at læse om dette underlige universitetsmiljø og hvordan personerne agere i et sådan miljø. At kronprinsen også medvirker i romanen er vel meget naturligt når han nu må være Danmarks bedste svar på den svenske Hamilton, som jo godt nok er adelig, men ikke kongelig. Kronprinsen er med i romanens finale, hvor han får lov til at kører ekstra stærkt på motorcykel over Øresundsbroen.

Alt i alt er det en hurtig læst bog. Nogle vil måske blive lidt skuffet over beskrivelserne af universitetsmiljøet, mens andre vil finde det meget komisk og meget rigtig beskrevet.

Inden den endelige finale går optræder der i romanen en jagt gennem Sverige får at nu tilbage til Danmark i tyde, således at dansk ikke bliver slettet som EU-sprog.

Samtidig er romanens finale nok bogens svageste del. Kong Klaks sten vil på alle måder fortsat kun være en lille del af den danske kriminalromans historie.