![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Ulvemanden af Ian Rankin. - , 1996 (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd, Politiarbejde, Samfundskritiske, Storbyjunglen, Vold og massemord Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) Den skotske kriminalkommisær Rebus er blevet kaldt til London, for at hjælpe med opklaringen af en række massemord, hvor morderen bider i sine ofres maver. ![]() Omslag af: Joyce Grosswiler I den 3 bog om den skotske kriminalkommisær John Rebus, er Rebus kommet på udebane. I London hærger en massmorder kaldet "ulvemanden", som bider i sine ofres maveregion. Rebus var officielt den der opklarede massemordet i Edinburg for nogle år siden (se seriens første bind : Blodbrødre). Derfor bliver han nu kaldt til London, som en slags "massemords-ekspert". En stor del af politifolkene i London kan dog godt undvære en skotsk (læs bondsk :-) "ekspert" og Rebus gør som sædvanlig alt det han ikke skal, så han er heller ikke for populær hos ledelsen. Rebus håber da også lige fra starten af at han hurtigt vil blive sendt hjem igen. Men som altid bliver rebus bidt af sagen, eller også er det sagen som bliver bidt af ham - under alle omstændigheder kan han ikke give slip igen ! Hvis ikke man havde læst andre Rebus-bøger, ville det her have været en supergod hård krimi. Men i Rebus sammenhænge, synes jeg egentlig den står en smule svagere. Personbeskrivelsen er helt i top. Men Rankin virker bedre når han beskrive Edinburg, end London. Jeg synes også at handlingen/plottet er en smule dårligere, selvom jeg ikke lige kan sætte fingeren på hvad der er i vejen - muligvis bare at Rebus ikke selv er så personligt involveret som ellers. Men selvom den ikke er "Rebus-genial" er det nu stadig en god krimi, der helt klar er værd at læse. Af Sofie Fredborg (05.07.2004) Denne bog er også omtalt af: Per Andre bogomtaler af Sofie |
