Lederen af Det Demokratiske parti kommer alvorligt til skade i en bilulykke og det bliver starten på en magtkamp i partiet. Alle midler tages i brug også at svine modstanderen til i pressen.

Aksel Bruun samt hans hustru kører galt og hun dør. Han overlever men kvæstes alvorligt. Det giver en del uro i folketingsgruppen. Der er to fløje hvor den ene med gruppeformand Erik Pingel i spidsen, straks tager affære. Hans støtter, med partisekretær Peder Schou i spidsen, starter straks en smædekampagne mod hans modkandidat, den politiske ordfører Sven Gunnar Kjeldsen. Kampen står om at blive ny formand for partiet. Og ingen midler er for små.

Kjeldsen og hans støtter er lidt langsommere i opstarten, hvilket straks giver ham problemer. Men Kjeldsen er heller ikke helt så dreven som Pingel, som forstår at udnytte sine kontakter udenfor partiet også. Pingen lækker en historie om Kjeldsen til bl.a. Morgenpostens journalist Ulrik Torp. Ulrik prøver at verificerer historien uden held, hvorfor alle andre aviser bringer historien. Det giver Ulrik problemer på jobbet men han forfølger alligevel historien og opdager snart der er lusk med fra Pingels side. Ulrik synes det er mere interessant at finde ud af Pingels motiver end selve historien mod Kjeldsen, men Ulriks arbejdsgiver mener noget andet. Så Ulrik fyres, men det ansporer ham bare til at grave dybere i sagen.

Dette er en rigtig god fortælling som er meget medrivende hele vejen igennem. De forskellige tricks der spilles ud bag kulisserne i magtens korridorer er velfortalt så man sidder spændt og venter på næste udspil. Men også kynismen fra enkelte af de involverede er fascinerede beskrevet. Bogen kan absolut anbefales, også selvom man ikke er meget for politik, for det er ikke det vigtige her. Det vigtige er magtkampen.

Bogen er filmatiseret i 2004 med Anders Berthelsen som Ulrik Torp og Søren Pilmark som Erik Pingel. Historien er en anelse anderledes i filmen men begge dele er lige velfortalt. Så se filmen efter at have læst bogen vil være en god ide.