menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Tyvenes marked af Jan Guillou. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Sverige

Denne bog foregår i: Stockholm (Sverige)

Nyrige familier får deres hjem tømt af tyve som omgår alarmer. Tyvene stjæler kunst og gamle vine i million klassen.


bogomslag
Omslag af:
Kaj Wistbacka
Politiet i Stockholm får snart færden af en sammenhæng mellem flere indbrud hvor der stjæles dyr kunst og vine. Derfor nedsættes en specialgruppe på tværs af byens distrikter med Ewa Johnsen i spidsen.
Efterforskningsarbejdet sættes i gang og alle i gruppe starter den møjsommelig opklaring. Indbrud er ikke lette at opklare, og der er mange involverede at afhøre.

En speciel gruppe afhøringer drejer sig om ejernes voksne børn. De har alle koder til alarmerne i deres forældres hjem.
De unge mennesker tror sig beskyttet af forældrenes rigdom, så de gider i visse tilfælde ikke møde hos politiet, men Ewa sætter hårdt ind med afhøringer og snart har politiet en gruppe mistænkte. De unge mennesker modsiger hinanden eller sig selv, så Ewas gruppe sætter alt ind på at afsløre de unge mennesker.

Helt uventet får Ewa også en anden fangst. Hun får hjælp af sin nye mystiske kæreste, og fanger derved en mand bagmandspolitiet har jagtet i flere år.
Bag hele historien om tyverierne kører en historie om de unges fædre. De bruger al deres tid på at tjene flere millioner end de allerede har. Og de gør det ved at snyde hinanden, eller ved at købe folk for deres egen vinding. Det får dog en ende da de unge stikker deres fædre for økonomisk kriminalitet.

I denne roman er Guillou på hjemmebane. Han kan fortælle om de riges verden samt sin evige jagt på politiet og deres arbejdsmetoder. Svenskerne har altid haft et anstrengt forhold til deres politi.
Guillou har her fortalt en fascinerende historie om de unge nyrige som tror hele verden drejer sig om dem. Og at hvad de gør, er helt legalt for det er jo et middel til et sjovere liv. De tror de er urørlige på grund af deres penge.
Samtidig er den finansielle verden som fædrene lever i, fantastisk spændende beskrevet. Guillou kan her dele ud af sin økonomiske viden på et højere plan, så alle kan følge med.
Dette er en ”letlæst” roman, som lægger op til en efterfølger.


Af Lone Pedersen (19.02.2005)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden