menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sorgenfri af Jo Nesbø. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

Harry Hole er på banen i sin fjerde krimi om forbrydelser i Oslo. Harry må en tur omkring sydamerika for at finde nogle af de sidste brikker til puslespillet.


bogomslag
Omslag af:
Henrik Koitzsch
Sorgenfri starter med et bankrøveri. Bankdirektøren har fået 25 sekunder til at tømme hæveautomaten for kontakter og da det tager 31 sekunder bliver en kvindelig bankassistent skudt.

Røveren flygter og selv om politiet hurtigt er på pletten bliver røveren ikke pågrebet. Kriminalassistent Harry Hole bliver sat på sagen. Harry kommer i klemme da hans hemmelige veninde Anna findes død i sin lejlighed. Alting tyder på at det er selvmord og da Harry selv intet kan huske fra sin sidste aften i lejligheden sammen med Anna kommer han i tvivl om sin egen eventuelle rolle i sagen.

Ingredienserne er der til spænding og Sorgenfri er en hæsblæsende nordisk kriminalroman som ikke lader andre nyere nordiske kriminalforfattere noget efter. Tempoet er højt og sædvanen tror, er det utrolig hvad en alkoholiseret kriminalassistent kan bruge sine små grå til med det store kvantum af alkohol der bliver indtaget. Hvis dette skal stå til troende bør der nok indføres rigelige mængder af alkohol i alle danske politikredse.

I romanen gøres det ikke meget ud af Harrys kærlighedsforhold til en Rakel og hendes søn Oleg. Fint nok, kærlighedstemaet i kriminalromaner bliver alligevel let alt for klichepræget.

Sorgenfri som er mit første kendskab med forfatteren åbner også op for en meget interessant bi-historie: en politikommissær der flirter vel rigeligt med sin pistol. Harry har ham mistænkt for at stå bag mordet på sin tidligere kollega, Ellen. Dette er en meget spændende historie som Jo Nesbø følger fint op på i sin næste roman Marekors.

Selv om jeg efterhånden er ked at promillerne i de nordiske kriminalromaner er Jo Nesbø et meget fint eksempel på en rigtig velskrevet og veltrimmet krimi.


Af Per Kjær (29.03.2005)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden