En kold novembernat springer en ung amerikaner ud af et vindue på et stockholmsk kollegium. Det ligner et oplagt selvmord, men er det nu også det?

Chef for Rigskriminalpolitiet Lars M. Johansson blandes ind i sagen, da det viser sig, at den døde bærer rundt på en seddel med hans navn og adresse og teksten "an honest Swedish cop". Hvor havde han adressen fra, og hvorfor skulle han bruge en ærlig svensk strisser?

Sideløbende præsenteres læseren også for politiets efterretningstjeneste, der efterhånden mærker jorden brænde under sig, da interessen for deres selvopfundne terrortrusler pludselig vokser. Og så er der noget med en statsminister, der vist har været spion, men for hvem?

Bogen er veloplagt skrevet, og den er underholdende og ædende ond. Politiet er en temmelig usympatisk forsamling, der alle til hobe er racister, mandschauvenister og andet godt. Som sagt er det underholdende, men jeg synes nu alligevel, at bogens 589 sider er lige i overkanten.

Persson er en bedre stilist end så mange andre krimiforfattere, og han har sans for et godt plot, omend det måske er en kende for indviklet sine steder. Mest af alt det befriende at læse en politiroman, der er markant anderledes end dem, man ellers ser i Skandinavien.