Dicte og Bo kaldes til havnen i Århus af Rose da der er sammenstød mellem indvandrer og politiet. Dicte finder et kvindelig og det viser sig hun er forblødt efter et kejsersnit og barnet er væk.

Dicte vil egentlig ikke skrive historien da hun tænker på sin egen fortid, men alligevel involverer hun sig i sagen. Det er ikke fordi der er mange spor, men hellere arbejde på denne sag, end tænke på at Bo vil til Irak.


Så Dicte kaster sig over de få spor der er og kommer i forbindelse med et hjem for gadens piger. En af pigerne ringer en aften til Dicte uden at give nogle spor og findes snart efter myrdet.
Samtidig går Dicte med veninderne i motionscenter hvor Dicte møder lægen Jeppe. Han fortæller om et forældrepar med et HIV-smittet barn, og det mærkelige i at ingen af forældrene er smittede. Det får Dicte til at grave dybere i sagen og kontakter parret. De var blevet kontaktet af en mand som tilbød dem en rugemor og snart er Dicte på jagt efter denne mand. Men hun kommer ikke langt for bagmændene kidnapper Dicte.


Sideløbende med denne historie følger vi Roses kæreste Aziz. Han er medicinstuderende og kommer fra en indvandrerfamilie der er flyttet væk fra Gjellerup. Aziz har genkendt en bil den aften på havnen og forfølger nu selv sporet. Det bringer ham tilbage til sin fortids venner og snart hyres han til at hjælpe med diverse opgaver. Såsom at bringe varer rundt i byen og skræmme folk. Og hele tiden nages han af skyldfølelse, som han får afløb for ved at hjælpe Dicte da hun har mest brug for det.

Igen en letlæst krimi fra forfatterens hånd. Men der er bestemt indhold i – vi kommer rundt om bl.a. rugemødre og indvandrerpolitik. Alt sammen i en fin blanding så gør bogen meget underholdende at læse.