En narkoman forsøger at skabe sig et nyt liv med penge, han har skaffet ved et postrøveri. Men det går ikke så let, som han havde forestillet sig.

Et ægtepar myrdes brutalt i deres eget hjem, og en ung kvinde skydes ned på gaden. Gerningsmanden er tilsyneladende den samme, men hvem er han, og hvad binder ofrene sammen?

Ann Lindell forsøger at finde frem til morderen, samtidig med, at hun forsdøger at finde ud af sit forhold til Edvard. Han bor i landlig ensomhed, hendes liv er i byen mellem mordere og voldsmænd, og det ser ikke ud til, at det er ligetil, hvis deres forhold skal udvikle sig.

Læseren ved hele tiden, hvem morderen er, og kan derfor sidde og bide negle, når politiets efterforskning går i den forkerte retning. Desværre er romanen bare aldrig helt spændende nok til at bide negle over. Selv om det er en velskrevet fortælling, er den simpelthen for lang i spyttet sine steder. Forfatterens tanke er vel, at de lange tirader om fagforeningernes svigt af sine medlemmer skal være en parallel til samfundets svigt af borgerne, men parallellen kikser, fordi det simpelthen bliver for kedeligt indimellem. Det er synd, for plottet er ellers godt, og henimod slutningen bliver romanen så spændende, som man kunne have ønsket sig, den var hele vejen igennem.

Der er planlagt flere udgivelser af Eriksson på dansk, og jeg vil gerne læse mere - mon ikke spændingen og underholdningsværdien stiger i de andre bøger? Potentialet er der i hvert fald.