Paul Hjelms tidligere hustru Cilla er træt af at være staffagefigur. Det holder hun op med at være med eftertryk, da hun pludselig befinder sig midt i et gidseldrama.

En smuttur i banken ender som et mareridt for Cilla, der dog formår at holde hovedet koldt, for det er ikke for ingenting, hun har været gift med en politimand. Det lykkes hende at sende sms’er og billeder ud til Paul Hjelm, der pludselig befinder sig i A-gruppens midte igen.

Det går hurtigt op for A-gruppen, at der er noget, der ikke stemmer med gidseltagningen, men at der ligger en ganske anden historie bag. Det er et typisk Arne Dahl- setup, der involverer fortidens hændelser og storpolitiske dilemmaer. Kernepunktet i romanen er spørgsmålet: kan det lade sig gøre at ændre fortiden? og med det fortæller Dahl ikke alene en forrygende kriminalhistorie, men også en smuk fortælling om menneskelighed på trods.

Og så må man ikke glemme de farceagtige indslag - familierne Norlander og Söderstedt på antikauktion f.eks. - og Dahls finurlige metakommentarer til teksten. Kort sagt: Dahl demonstrerer endnu engang sin absolutte overlegenhed i forhold til de fleste andre kriminalforfattere. Det kan simpelthen ikke gøres meget bedre.