![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Døden i Dyrehaven af Lise Sandal. - , 1995 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark En pige myrdes på en løbetur i Dyrehaven. Hun er myrdet med en guitarstreng og hendes fødder mangler. Men en guitar har jo flere strenge og snart efter myrdes endnu en kvinde. ![]() Omslag af: Kjeld Brandt Politiet er på bar bund, da ingen har set noget. Dog er en nøgen, grædende mand set i Dyrehaven den samme dag, ligesom en mand i en brun jakke. Opklaringen går langsomt og snart findes endnu en kvinde død. Hun havde ikke samme udseende som den første kvinde men fødderne mangler. Så konklusionen er det er samme morder. Samtidig får vi historier fra beboerne i Hjortekær. Det er en broget flok af drankere, en enlig mor med en voldelig mand, samt en tidligere politimand. Vi hører desuden i klip morderens tanker om mordene og hvad han vil bruge de afskårne lemmer til. Bogen er en tynd kop te. Den er uinteressant og personerne virker karikerede. Det bliver aldrig interessant, der er ingen af personerne der fænger, ligesom historien og forklaringen på mordene er tynd. Af Lone Pedersen (27.06.2005) Andre bogomtaler af Lone |
