![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Anden chance af Andrew Gross. - , 2003 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: San Francisco (USA) En pige skydes foran en kirke og en ældre kvinde findes død i en kælder. Er der en sammenhæng eller er det Lindsay som kalder Mordklubben sammen for ingenting? ![]() Omslag af: Thomas Szøke Da en lille pige skydes ned foran en kirke efter kor-undervisningen, leder politiet desperat efter spor. Morderen har ikke efterladt sig mange men nogle patronhylstre er på stedet. Da Lindsay graver dybere i sagen får hun en ledetråd til et dødsfald i en anden bydel. Den døde er en ældre kvinde som ser ud til at have hængt sig. Men Lindsays undersøgelse viser hun er myrdet. Undersøgelsen går meget langsomt i begge sager, så Lindsay beder veninderne om hjælp. Snart er alle fire involveret i undersøgelsen. Cindy ser på kirken og indleder et forhold til præsten. Jill har problemer nok da hun er gravid, men aborterer midt i sagen. Lindsay har også snart problemer, for hendes far hun ikke har set i 20 år dukker uventet op. Han trænger sig blidt ind på hende og hendes liv, og ender med at blive et af de opklarende spor i sagen. For sagen har forbindelse med tidligere politifolk, og hendes far er ikke ukendt i byen. Som i første bog i serien om Lindsay er det igen en spændende fortælling. Veninderne klarer som vanligt sagen på deres egen måde, og man er rigtig godt underholdt i nogle timer. Af Lone Pedersen (14.09.2005) Denne bog er også omtalt af: Per Andre bogomtaler af Lone |
