![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Bedrag af Karin Alvtegen. - , 2004 (dansk udgivelsesår) Genrer: Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Sverige Da Eva opdager sin mands utroskab, tager hun drastiske midler i brug. Hun er bare ikke klar over hun selv bliver overvåget og snart er det for sent. ![]() Omslag af: Mikkel Henssel Eva opdager ved et tilfælde at hendes mand, Henrik, er hende utro. Derefter starter Evas opklaring af hvem den anden kvinde er. Hun opdager snart det er Linda som er børnehavepædagog i samme børnehave som Evas søn passes i. Eva er chokeret og søger på en bar i byen hvor hun opsøges af en ukendt yngre mand. De havner i hans lejlighed og da Eva forsvinder i natten bliver han besat af hende. Ligeså besat som han var af sin nyligt afdøde kæreste, Anna. Hjemme konfronterer Eva sin mand med sagen og han indrømmer til sidst. Men Eva vil ikke lade sit liv glide sig af hænde på den vis. Eva bryder ind i børnehaven og afsender kærlighedsbreve via Lindas mail til andre fædre i børnehaven og derved pisker hun stemningen op. Da Henrik og Linda tager væk på en romantisk miniferie, opsøger den unge mand Henrik og påstår han har en affære med Eva. Det slår Henrik ud af kurs og ender med at ødelægge hans weekend. Hjemme aner Eva ikke uråd, men hendes bedrageri mod Linda opdages og hun søger igen ud i byen, hvor hun igen samles op af den unge mand. Da Eva afviser ham gentager han udåden som han også begik mod Anna. Dette er en lidt langsom fortælling om en kvinde der ikke vil erkende sin families opløsning. Hun har altid kunnet klare alle problemer men mandens utroskab får hun alligevel svært ved at tackle. Samtidig hører vi den unge mand fortælle om sit liv. Historien om Anna og hvordan hun endte på hospitalet, samt får et nærmere indblik i den unge mands psykiske ustabilitet. Det gør dette til en thriller i den stille ende men meget tæt og intens. For man er meget spændt på at finde ud af hvad der egentlig hændte med Anna, og hvordan det går Eva og hendes hævntogt. Af Lone Pedersen (05.10.2005) Denne bog er også omtalt af: Sofie Andre bogomtaler af Lone |
