David Wilhelmsson er tilsyneladende en helt almindelig, lidt kedelig mand. Da hans kone melder ham savnet, forandrer alt sig imidlertid.

Det viser sig, at én af Wilhelmssons gamle bekendte er blevet myrdet samme aften, som Wilhelmsson forsvandt. Samtidig går det op for politiet, at den forsvundne mands oversættervirksomhed har forbindelse til efterretningstjenesten, der sender to mand for at følge opkalringen af mordet og af Wilhelmssons forsvinden.

Fundet af nogle dagbogsnotater gør, at Brask fra efterretningstjenesten begynder at ane et mønster af gamle intriger, svigt og skyld. Tidsmæssigt befinder vi os i den kolde krigs sidste år, og netop den anspændte stemning mellem øst og vest danner grundlag for romanens intrige.

Westerberg skaber en afdæmpet stemning, der driver af svensk melankoli i en grad, så det er lige ved at være for meget. Men romanen bæres frem af gode personbeskrivelser, dybtfølte dilemmaer og et godt sprog. Glimrende underholdning af den mere stilfærdige slags, der mere skal læses for sine fine personskildringer end for spændingens skyld.