menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Simpel sandhed af Jodi Picoult. - , 2001 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: USA

Ellie bliver forsvarer for den unge amish-kvinde Katie, som er anklaget for mordet på sit nyfødte barn. Ellie flytter ind på gården for at forberede sin sag. Det bliver en udfordring for alle parter.


bogomslag
Omslag af:
Lone Fomsgaard
Et nyfødt dødt barn findes i en lade på en amishgård i Pennsylvania. Politiet ankommer og konstaterer snart at det er den ugifte Katie som er moderen. Hun kan intet huske om fødslen eller hvordan barnet er dødt, men hun anklages for mord.
Ellie er forsvarsadvokat og på ferie hos noget familie, da hun påtager sig forsvaret af Katie. Det betyder hun må flytte ind på familiens gård i flere uger for at forberede sagen.

Her bliver hun snart en udfordring for familien med sin anderledes levevis, men kirkens overhoved gør en del undtagelser i denne sag så Ellie kan arbejde med sagen. Ligesom Ellie må indrette sig på familiens levevis. Ellie deltager efterhånden i familiens dagligliv og snart har hun også sine pligter at udfører på gården.

Ellie bruger også tiden på at forberede sagen og tilkalder flere eksperter som skal hjælpe. En af dem er Ellies tidligere ven, Cooper som er psykiater. Han får endelig Katie til at indrømme hun har født barnet men hun ved stadig ikke hvordan det døde.

Langsomt får vi hele historien om Katies liv. Hendes bror har forladt amish-ordenen da han ville læse videre og det kan man ikke i ordenen. Men Katies mor har i hemmelighed sendt Katie på besøg hos ham og her har Katie mødt Adam. Adam forsker i spøgelser og får derved adgang til Katies hjerte.

Det hele forløses på amerikansk vis i retsalen. Ellie og Cooper finder sammen igen og venter også barn, Katie tilgives af sin amish-kæreste, og den fortabte søn vender tilbage til familien.

Dette er en meget spændende historie hvis man er nysgerrig mht. amish-samfundet. For så får man en del at vide om deres levevis, som kaldes simpel – imod The English, som er dem udenfor ordenen.
Alligevel er den typisk amerikansk hvor alt ender godt for de involverede parter, så slutningen blev lidt lang. Men under alle omstændigheder var det værd at læse bogen.



Af Lone Pedersen (07.11.2005)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden