Det er forår 1975. I Stockholm foregår RAF’s blodige gidseltagning og i København findes society-socialisten Ellen Bang og hendes familie brutalt myrdet.

Politifolkene Larsen og Rohde sættes på sagen, der måske er et banalt rovmord, måske en sag med storpolitiske undertoner. Jagten på morderen går gennem tidens politiske miljø, i pornoklubberne på Vesterbro, i en utraditionel teatergruppe og mange af tidens andre brændpunkter. Politiet får deres sag for, da det viser sig, at både en sovjetisk ambassadesekretær og en tysk terrorist kan være indblandet, og det er ikke bare politik, der står i vejen for opklaringen.

Også Larsens og Rohdes privatliv stiller sig i vejen, og de to er konstant på om ikke af- så vildveje i løbet af efterforskningen. Ikke mindst i "deres egne forvirrede sjæle," som bagsideteksten så forjættende lover.

Det er ikke let at holde styr på plottets mange forgreninger, men spændende er det. Personerne er alle godt beskrevet og formår at vække nysgerrighed. Selv om der ironiseres lidt over nogle af personerne og deres 70’erliv, snigløber de to forfattere aldrig deres personer, og det er et af de store plusser ved romanen.

Romanen er måske mest af alt et portræt (med et ikke altid helt venligt glimt i øjet) af 70’erne. Først og fremmest er det blændende godt skrevet, og man falder ikke af undervejs, selv om man efter endt læsning godt kan have lidt svært ved at forklare, hvad det er, der egentlig sker i romanen. Det gør ikke det fjerneste, for man er så godt underholdt undervejs, at Om et øjeblik i himlen nok kan tåle at blive læst mere end én gang.

Romanen er et samarbejde mellem Christian Dorph og Simon Pasternak.