menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Besættelse af Benni Bødker. - , 2005(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Skandinavisk

Flot roman om krigens dilemma. Hvem skal man holde med, hvordan skal man agere i en virkelig verden, hvor man følger en familie og først sent opdager hvor gruelige galt det er.


bogomslag
Omslag af:
Jan Solheim
I Bødkers anden ungdomsroman er den tyske besættelse af Danmark sat som scenen og omdrejningspunkt for hovedpersonens dilemma.

Vi følger den unge Jesper der lige har skiftet skole efter at Jesper sammen med sin far er flyttet fra København til provinsen. Dilemmaet og romanens altoverskyggende og spændende tema er at faren er nazist, storbroren er ved Østfronten med Frikorps Danmark og Jesper selv er med i Hitlerjugend.

Jespers far er blevet passiv i sit forhold til nazistpartiet og taler ikke mere om storbroren ved Østfronten. Jesper er interesseret i at høre nyt og han opdager ved et tilfælde en række breve fra Ole som faren ikke tidligere har fortalt om. Jesper begynder at læse brevene, der giver en meget barsk hverdagsskildring af livet ved fronten. Ole har mistet troen på den retfærdige krig der skal løse alle problemerne.

Samtidig holder Jesper lav profil i forhold til sine sympatier med nazisterne overfor sine nye klassekammerater. Det er ikke let for Jesper at få nye venner, men samtidig fornemmer man at Jesper selv er ved at ændre holdning. Han opdager nemlig et par nye klassekammerater der uddeler illegale blade. Jesper beslutter sig for at han vil være med.

En dag stjæler han en pistol på en café og søger derefter om optagelse. Da det går op for Jesper at de ikke laver rigtige modstandsarbejde bliver han skuffet. Jesper vil mere og selv om drengene bare skal hjælpe en rigtig modstandsgruppe går Jesper sine egne veje.

Det interessante i denne historie er at historien ser på Jespers dilemma: Hvem er fjenden, hvad sker der når krigen slutter og hvilke konsekvenser vil det få for Jesper og hans far. Det er mange tanker der går gennem hovedet på Jesper. Samtidig har Benni Bødker ramt stilen fra danske spillefilm som ’3 aar efter’ fra 1948 og ’En fremmed banker på’ fra 1961. Begge film beskriver livet i Danmark, hvor vi ikke alle var helte der straks så, hvor slemme nazisterne var, men faktisk virkelige mennesker som må tage stillingen i en sag, hvor de selvfølgelig ikke kender virkeligheden 5 år efter.


Af Per Kjær (10.12.2005)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden