En tidligere vicepolitimester fortæller sine memoirer til en formiddagsavis og det viser sig at der muligvis er begået et justitsmord. Dalziel & Pascoe må finde ud af hvad der egentlig skete.

For mange år siden blev 3 små piger i Yorkshire, England myrdet efter at de var seksuelt udnyttede. Dengang havde politiet mistanke til én mand. Men så begik en anden selvmord og efterlod et forvirret brev, hvori han tilstod nogen af mordene. Politiet, under ledelse af vicepolitimester Neville Watmough, besluttede at han havde myrdet alle pigerne og anså sagen for opklaret.

En del år senere har Neville Watsmough opsagt sin stilling ved politiet for at starte en politisk karriere, denne karriere dør dog inden den overhovedet er startet. Han er desperat og hjulpet af en snedig og manipulerende journalist beslutter han sig til at sælge sine erindringer til avisen.

På den måde beviser journalisten at manden der begik selvmord ikke kunne have begået det ene af mordene.

Det er ikke med den store glæde at Daziel og Pascoe går i gang med opklaringen på ny. For mordet på den lille pige forgik lige midt i "kulminelandet", hvor de netop overstående strejker stadig får sindende i kog og politiet ikke er for populære.

Det hele bliver ikke bedre af at Pacoes stædige og klassebevidste kone, Ellie, viser sig at undervise sønnen til den tidligere mistænkte (som er død enten ved et uheld eller selvmord) og har meget mere sympati for den unge mand end Pascoe bryder sig om.

Sprogligt og litterært er det en Hill-bog i den bedre ende. men jeg synes den savner lidt af hans normale formildende humpor og indfølelse i personerne. Det er hård kost - temmelig grusom og tragisk historie. De fleste af personerne er ret så usympatiske, selvom man måske nærmere burde have ondt af dem.