menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Tavse vidner af Nelson DeMille. - , 2005 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Modige mænd, Politiarbejde, Storpolitiske, Vold og massemord

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: New York (USA)

230 personer blev dræbt da et fly i 1996 faldt ned i nærheden af New York. Var det en ulykke? - eller er blev det virkelig skudt ned?


bogomslag
Omslag af:
Harvey Macaulay
I 1996 faldt et fly med 230 passagerer ned i nærheden af New York. Kate Mayfield var en af de politifolk som interviewede de over 600 vidner til ulykken. En stor del af de vidner hun interviewede, så noget som kunne have været et missil der skød flyet ned.

Kate er med til at finde spor efter nogle vidner som måske har optaget ulykken på video (mens de egentlig optog sexscener med dem selv på en strand), men FBI der styrer hele forløbet, siger at de har overtaget den del af efterforskningen og at hun skal holde fingrene væk og ikke sige noget til nogen. Kate makker ret, men hun har dårlig samvittighed over for de efterladte og kan ikke forstå hvorfor FBI har kaldt det hele en teknisk fejl i et kabel.

På 5års dagen for ulykken er hun sammen med sin kæreste politimanden John Corey, med til mindehøjtideligheden. Bagefter bryder hun tavsheden og fortæller COrey om sin tvivl. Corey forsøger at finde ud af sandheden, men det vil FBI selvfølgelig ikke finde sig i!

DeMille er i topform i denne amerikanske (næsten spion) thriller. Den går over stok og sten i en sand adrenalinrus. Min eneste anke er den lidt fistne slutning, men det er muligvis fordi jeg ikke er amerikaner. Alligevel er bogen rigtig god underholdning. John Corey er ikke helt så politisk ukorrekt som i de tidligere bøger, men alligevel stadig dejligt irritende og øretæveindbydende :-).


Af Sofie Fredborg (02.02.2006)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden