![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mailstorm : roman af Per Helge Sørensen. - , 2000 (dansk udgivelsesår) Genrer: Skandinavisk, Spion og undercover Denne bog foregår i: Danmark, USA Denne bog foregår i: København (Danmark), San Francisco (USA) Spændende og handlingsmættet dansk thriller om overvågning fra myndighederne og private virksomheders side af os alle på Internettet. ![]() Omslag af: Peter Stoltze/Imperiet En ph.d. studerende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) sidder en aften på sit kontor på DTU og forsøger at skrive en artikel. På DTU, som på mange andre uddannelsesinstutioner og andre steder med god båndbredde på deres internetopkobling, er et nyt PC-pause program blevet meget populært. Det fungerer på den måde at alle dem der er koblet på med webkamera bliver filmet og så kan man på sin skærm hele tiden se skiftende små klip af alle de andre steder pauseprogrammet er koblet til. Mens han overvejer hvad han skal skrive ser den studerende på de små dårlige webkamera klip på sin PC. Pludselig ser han et klip af noget som ligner et mord. Næste dag opdager han at en anden ph.d. studerende på DTU er sporløst forsvundet - kan han være virkelig være offeret i det mord han måske overværede? Spændende dansk!! thriller om overvågning på internettet. Den er udgivet i 2000 og må på det tidspunkt have været ret avanceret med sin tekniske beskrivelser. Her i 2006 (hvor jeg sidder og anmelder :-) holder de tekniske beskrivelser stadig ret godt, selvom noget af det er blevet meget mere almindeligt - f.eks. er det i dag ikke kun store firmaer, der er koblet på internettet på en god båndbredde, lige så snart PCen er tændt. Men det gør jo sådan set både romanen og temaet i den endnu mere aktuelt. Bogen har et spændende plot, fine persontegninger og en spændingsmættet handlet - godt gået - og helt klart værd at læse Af Sofie Fredborg (08.02.2006) Andre bogomtaler af Sofie |
