En netop løsladt voldtægtsforbryder findes brutalt myrdet på et hotelværelse. Er han et tilfældigt offer, eller er det fortiden, der har indhentet ham?

Tom Thorne sættes på sagen, og snart er der mere end én voldtægtsforbryder, der møder sin skæbne på uhyggelig vis. Hverken Thorne eller de andre implicerede har let ved at håndtere sagens moralske aspekter - for er det ikke bare en retfærdig straf, mændene får?

Samtidig møder Tom Thorne blomsterhandleren med det yderst passende navn Eve Bloom, og deres forhold udvikler sig i takt med, at sagen skrider frem. Der er bare lige det problem, at Thorne ikke har nogen seng, og måske er han også for meget af en dovenkrop til at indgå i et nyt forhold...

I baggrunden lurer en gammel familietragedie, der sætter de mange eftervirkninger af voldtægt i relief: Var det egentlig voldtægt, eller ville hun selv? Hvis udlægning skal man tro, og hvad nu hvis manden bliver frikendt? Hos Billingham kan sådan en historie naturligvis kun ende galt, og han har endnu engang skrevet en uhyggelig og uhyggeligt velskrevet krimi. Samtidig slår forfatterens sorte humor stærkere igennem end i de to foregående romaner om Thorne, og det gør bogen til endnu bedre læsning. Dovenkrop er ikke en krimi, man glemmer lige med det første.