Rigmanden og restauratøren Kjell B. Ceder findes skudt på klos hold i sin dyre villa. Irene Huss og kollegerne sættes på sagen.

Den myrdedes yngre kone, Sanna, er skræmt fra vid og sans, og det bliver ikke bedre, da to af hendes tidligere kompagnoner fndes myrdet på samme vis. Irene må bevæge sig ind i en ukendt verden af skuffeselskaber, aktienoteringer og pyramidespil, da det viser sig, at mordene har forbindelse til Sannas tidligere firma, der røg sig en tur, da it-boblen brast.

Irene kommer på en noget voldsom tur til Paris, og både det engelske politi og FBI bliver blandet ind i sagen, før den kan opklares.

Helene Turstens bøger om Irene Huss er elementært underholdende, og Tursten kan kunsten at skrue et plot sammen. Jeg har tidligere brokket mig over den alt for rigelig sniksnak, der er i romanerne, og ret skal være ret: der er strammet betydeligt op, der går mere end 30 sider, før vi skal høre, hvordan en kop kaffe smager, og også familiens måltider og hundens meritter er der skruet ned for. Det pynter, men der er stadig for meget ævl til min smag, så romanen holder sig på det jævne på trods af, at den altså er jævnt underholdende.