Reykjavik er fyldt med turister, der er kommet til det eventyrlige Island for at holde jul. Hvad de ikke ved er, at julemanden ligger dræbt i underetagen på et stort hotel.

Bare rolig, der er selvfølgelig ikke tale om den rigtige julemand, men om hotellets dørmand der af og til optrådte i julemandskostume for at underholde de besøgende børn. Men som han ligger i et usselt kammer, iført julemandsdragt og kondom, er han bestemt ikke noget børnevenligt syn.

Dørmanden havde tilsyneladende ikke noget privatliv af betydning,og hans familie virker næsten lettede over hans død. Hans fortid som syngende vidunderbarn kan da ikke have noget at gøre med hans død, eller? Erlendur og hans kolleger må igen grave ned i fortide for at finde en løsning på gåden, og samtidig afdækker de nye sider af deres eget liv.

Indridason har igen skrevet en velfungerende krimi, der er svær at lægge fra sig, på trods af det besynderlige fravær af spænding, der præger forfatterens bøger. Bagsideteksten lover en historie om ensomhed og tab, og det er ganske præcist, hvad man får - og det er bestemt ikke dårligt.