Præstinden Hetephras bliver myrdet, og den frdrukne skriver Semerket får en sidste chance for at rette op på sit ødelagte rygte og får til opgave at opklare mordet.

Det, der gælder for nutidens detektiver, gælder også i år 1153 f.v.t.: Semerket har sit at slås med. Hans er blevet skilt, da hgan og hans kone ikke kunne få børn, og konen er blevet gift igen. Hans bror vil ham det godt, men er træt af Semerkets fordrukne liv, der pletter den ærgerrige brors rygte. Alligevel er det broren, der ser sit snit til at hjælpe Semerket og foreslå ham som efterforsker af mordet på præstinde, Semerket er tidligere skriver i "efterforskning og hemmeligheder", og der er hemmeligheder nok at tage fat på i denne sag.

Hetephras var en vellidt gammel kone, men hendes naboer og familie er ikke begejstrede for Semerkets indblanding. De skjuler noget, men hvad? Semerket kommer hurtgit på sporet af gravrøverier, men det viser sig, at der er langt mere end det på spil.

Det tager vel lang tid for historien at komme i gang, men så skorter det til gengæld heller ikke på spænding, når først det sker. Det er storpolitiske forviklinger, Semerket har rodet sig ind i, og det er underholdende og fængende fortalt. Spændingen får lov at holde til det sidste, for som alle helte har Semerket lettere ved at redde verden end ved at redde sin elskede. Bogen lever især af sine personskildringer, og der er flere gode bipersoner, som man håber at møde igen i fortsættelsen, som allerede er udkommet på amerikansk.