menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Minotauros : roman af Ruth Rendell. - , 2006 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø

Denne bog foregår i: England

Kerstin Kvist rejser til England for at få lidt tid sammen med sin engelske kæreste og får arbejde som sygehjælper hos en familie i Essex.


bogomslag
Det er i hvert fald det, hun tror, hun skal. Men patienten, John Cosway, virker ikke egentligt syg, og slet ikke skizofren, som familien hævder. Familien er derimod noget besynderlig, og Kerstins nysgerrighed får hende til at blive. De tre hjemmeboende Cosway-søstre er alle underlagt deres dominerende mor, som efterhånden får kuet også Kerstin, selv om der af og til er små forsøg på oprør.

Der er ikke mange forfattere, der kan skrive en spændingsroman, hvor der egentlig ikke sker noget før langt hen i bogen - det er forventningen om katastrofen, der får læseren til at hænge på. Men Barbara Vine kan! The Minotaur er fuldt på højde med det bedste fra Vine-delen af forfatterskabet som f.eks. Ind i mørket og Skæbnesommer. Der er den samme truende ulykke i denne roman, og der findes næppe nogen, der skriver så fængslende og velskrevne psykologiske spændingsromaner som Vine/Rendell.


Af Nanna Knudsen (21.08.2006)

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden