menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Efterspil : kriminalroman af Peter Robinson. - , 2006 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Samfundskritiske, Vold og massemord

Denne bog foregår i: England

Politiet tilkaldes af en nabo og da de går ind i huset, opdager de en kvinde liggende på gulvet. Men det mest skræmmende foregår i kælderen, men hvad har damen med kælderen at gøre?


bogomslag
Omslag af:
Wawwa Ohrt
Allan Banks er blevet chef for hele regionen, og skal derfor lede opklaringen af visse sager, mens andre sager passerer hans skrivebord til orientering.
Banks er ikke særlig glad for jobbet, så da denne mystiske sag kommer ind, tager han straks af sted.
Politiet er blevet tilkaldt af en bekymret nabo som har hørt støj fra nabohuset. Da politiet ankommer, finder de to betjente en bevidstløs kvinde på entregulvet, og den ene betjent gennemsøger huset for flere personer. Han opdager en kælder og de to betjente går derned. Her opdager de et kvindelig fastspændt til en seng, men i det samme angribes de to betjente af en person med en machete. Efter en hård kamp bliver angriberen slået ned, og der kommer mere hjælp til betjentene.
Da politiet for alvor går i gang med efterforskningen, viser det sig der er foregået flere mord i huset, men hvad har kvinden i entreen med sagen at gøre? Hun er ganske vist morderens mand, eller er det hende som er morderen? Hun nægter et hvert kendskab til hvad der er foregået i kælderen, og påstår hendes mand undertrykkede hende.
Banks sætter alt ind på en opklaring da der i en periode er forsvundet flere unge piger på samme måde. Banks beder Jenny om hjælp da hun er profileringsekspert, og hun starter sin egen eftersøgning som bliver af afgørende betydning for opklaringen af denne grusomme sag.

Bogen er forrygende spændende og man læser så nattesøvnen er spoleret. Historien er meget spændende og Robinson kan fortælle en historie så den hele tiden drejer lige en tand mere end man havde regnet ud tidligere. Historien er også mere grum end i de tidligere romaner, men det fortælles på en fin måde.
Samtidig har Banks en del lig i lasten selv. Hans har svært ved at give helt slip på sin ekskone, men må erkende hun er væk for altid, da hun er gravid med en ny mand. Hans tidligere kæreste, Annie er nu ansat i politiets klageafdeling og bliver den som skal efterforske betjentenes behandling af den mordmistænkte.
Men som altid er det kanon læsning, og et nyt bind kommer senere på efteråret og hurra for det.



Af Lone Pedersen (30.08.2006)

Denne bog er også omtalt af: Sofie, Nanna

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden