Dicte får tilsendt en film som viser halshugningen af en mand. Dicte begynder en efterforskning da hun genkender afdøde og derved bringes hun tilbage til yngre dage og en opklaring er snublende nær.

Dicte og Bo begynder deres egen efterforskning der ligesom politiet, bringer dem til Samsø. Her findes liget af manden og da Dicte hører navnet, bringer det minder frem fra hendes ungdom. En ungdom hun til dels har glemt og til dels gerne vil have helt frem i lyset. For undommen blev bl.a. tilbragt i et kollektiv, da hun var meget forelsket i en lærer som boede der.




Derfor graver Dicte videre i sagen, og opsøger en efter en de andre beboere fra kollektivet. Det bliver en følelsesmæssig tur for Dicte, som dog alligevel formår at finde sandheden. En sandhed som har tråde til hendes store sorg, hvor hun bortadopterede sin lille søn. Men der er også forbindelse mellem sagen og et par andre sager politet arbejder på samtidig.


Imens er Dicte bekymret for Rose som har genoptaget forbindelsen med Aziz. For Bo som er ved at udfylde forsikringspapirer og skal bruge en nærmeste pårørende. For Anne som er flyttet til Grønland for en periode. Imens går morderen rundt og forbereder en ny henrettelse da en pædofil er kidnappet og gemt et sted. En morder som også har en smertefuld fortid med de nærmeste pårørende.



En forrygende 4. del om Dicte har set dagens lys. Vi er med Dicte gennem hele Århus og omegn og føler os hele tiden godt underholdt. Samtidig er der en underliggende debat om aviserne ytringsfrihed og hvor meget skal de straks skrive. Vi hører stadig om indvandrerdebatten og hvor svær integration er i hverdagen. Elsebeth Egholm er fantastisk til at fortælle en god historie og samtidig indrage hverdagens (2005) almindeligheder og virkelighed.

Med denne krimi er Elsebeth Egholm for alvor kommet op blandt de store krimidronninger, på linie med vore svenske og norske broderlandes.