Mord, selvmord eller ulykke? Diskretion er en æressag på dette refugium for de rige og berømte, og Dalgliesh må kæmpe – ikke blot mod fortielser og løgne - men også mod tiden og en dødelig virus.

Et lukket overklassesamfund med mange hemmeligheder er hovedingredienserne i en god P.D. James-krimi om Adam Dalgliesh og hans stab, således også her.

Denne gang bliver han af regeringen sendt til en privatejet ø ud for Cornwalls kyst, der drives som et refugium for de rige og berømte. Her skal han i allerstørste diskretion opklare omstændighederne omkring et mistænkeligt dødsfald. Det varer nogen tid, før offerets identitet afsløres, og på den måde bliver læseren godt introduceret til de involverede parter. Der er da også et par kandidater til at blive hjulpet over i det hinsides, men det virkelige offer viser sig at være en ualmindelig ubehagelig og selvoptaget person, og de der ikke har en god grund til at ønske – eller ligefrem skaffe - ham af vejen, vil i det mindste ikke savne ham, tværtimod.

Løsningen er også, som vi er vant til, helt og aldeles overraskende.

Alt er derfor ved det gamle, så de, der ønsker sig en gedigen, velskrevet, traditionel engelsk krimi, bliver ikke skuffede. Men der er også fornyelser. Kate Miskin spiller en større rolle, både fagligt og personligt, og den nye mand, Benton-Smith, træder i karakter, så mon ikke han bliver fast mand i Dalgliesh’ s stab fremover.

I et interview har P.D. James fortalt, at hun i sin tid (1970’erne) kunne have ønsket sig en kvindelig hovedperson, men det ville dengang ikke have virket troværdigt. Hun har været i stand til at udvikle sin serie i takt med det engelske samfund; ikke nok med at en kvinde stiger i graderne inden for kriminalpolitiet, vi præsenteres også for en af Englands store etniske grupper i skikkelse af Benton-Smith, der er halvt engelsk, halvt indisk