menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Skeletterne i Fleshmarket Close af Ian Rankin. - , 2006 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske

Denne bog foregår i: Skotland

Denne bog foregår i: Edinburgh (Skotland)

Rebus og Siobhan får ikke megen tid til at opholde sig på deres nye arbejdsplads, for andre sager kalder: en forsvundet pige, to skeletter gravet ned i en kælder og et drab på en uidentificeret mand.


bogomslag
Omslag af:
Joyce Grosswiler
den uidentificerede mand har såkaldt "asiatiske" træk og bliver fundet i et af byens hårdere boligkvarterer, og lysten blandt beboerne i området til at hjælpe med opklaringen er ikke stor. Det er jo bare en fremmed, der sikkert alligevel nassede på systemet. For Rebus bliver sagen et uhyggeligt indblik i systemets - såvel politiets som embedsmændenes - behandling og opfattelse af flygtninge.

Siobhan er optaget af sagen om den forsvundne pige - og ikke mindst af den mystiske sag om skeletterne, der har vist sig at være anbragt som enten et reklamestunt, en practical joke eller nogetb helt andet og langt værre.

Skeletterne rasler bogstavelig talt ud af skabene i denne nyeste bog om Rebus. Igen viser Rankin sin absolutte overlegenhed i krimigenren, og bogen er både spændende og vedkommende i en tid, hvor spørgsmålet om illegale flygtninge og afviste asylansøgere er varmt som aldrig før. Rankin holder fint balancen mellem det politiske og krimiplottet, og formår undervejs at stille Rebus og læseren over for væsentlige dilemmaer.

Som vanligt må man sige, at Rankin hører til i den absolutte top inden for kriminallitteraturen, og Skeletterne i Fleshmarket Close bekræfter den position endnu engang.


Af Nanna Knudsen (27.11.2006)

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden