Gentager historien sig? Eller nedarves fædrenes – i dette tilfælde mødrenes – synder? Varg Veum opsøges af to smukke kvinder og er ved at miste livet.

Med flammende rødt hår og gnistrende grønne øjne over en høj barm, der er smukt fremhævet i en udringet, stramtsiddende kjole, var Tordis Breheim en magnet for alles, især mændenes, blikke. Og når hun, skønt gift og mor til to, var en ”flirt” af natur, var der lagt op til ballade. Da hun og elskeren, tenorsaxofonisten Johan Hagenes, findes tæt omslynget på forsædet af en bil – på bunden af havnen – opstår myten om en selvmordspagt mellem to, som ikke kunne få hinanden, men heller ikke leve uden hinanden.



36 år senere beder Tordis Breheims ældste datter Varg Veum om at finde søsteren og dennes mand, der tilsyneladende er sporløst forsvundet. Den gamle historie nævnes som en kuriositet, men bliver ved med at dukke op. Veums nysgerrighed vækkes, ikke mindst da det viser sig, at de to søstre slet ikke nærer søsterlige følelser for hinanden, og at Johan Hagenes’ nevø, der også spiller tenorsax, kender de to søstre bedre, end de først vil være ved.

Veum er ombejlet, for endnu en smuk kvinde opsøger Veum, hun beder ham lokalisere et fragtskib med suspekt last. Er der en sammenhæng? Og nogen stræber Veum efter livet. Hænger det sammen med den ene sag? Eller den anden? Eller noget helt tredje? Der er mange spørgsmål, og vi følger Veum på hans utrættelige og ubestikkelige jagt på sandheden.