![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Blind vej : kriminalroman af Steen Harvig. - , 2006(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) En lægefamilie udsættes for to mord og diverse chikanerier – men hvem kan det være der står bag? Og hvorfor? Politiet får en hård opgave at løse denne sag. ![]() Omslag af: Mari Lea Randsborg Lægen Kristian Have har tilsyneladende et velfungerende liv med sin kone og hans børn fra første ægteskab. Der er dog et par anonyme telefonopkald. Og hunden Simba opfører sig lidt mærkeligt, men det er nok ikke noget mener Kristian. Men en dag rammer tragedien – sønnen Torsten findes død på sin arbejdsplads. Mens hele familien endnu er i chok over Torstens død, bliver datteren Beate dræbt under morgenens løbetur. Det får politiet til at slå en jernring om de resterende medlemmer af familien. Og samtidig presses alle i familien og de nære venner til at fortælle mere om fortiden. For morderen efterlader beviser som peget tilbage til 1976. Hårdt presset må Kristian fortælle om et fejltrin i sin fortid, og mens politiet jager morderen, tager den sidste datter, Christina, på køretur med en morder. Det er en udmærket spændende fortælling og den sidste rest af spænding holdes til næsten sidste side. Af Lone Pedersen (13.04.2007) Andre bogomtaler af Lone |
