![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Den falske konges dag af Brad Geagley. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Modige mænd, Storpolitiske Semerket, skriver i Efterforskning og hemmeligheder, sendes på en mission til Babylon, der skal redde faraoens liv, men som også giver ham chancen for at lede efter sin forviste hustru, Naia. ![]() Omslag af: Gitte Thorsted Det er 1150 f.Kr., og Ramses III er død. Hans søn, Ramses IV, er svagelig og usikker på sin position. Semerkets liv afhænger af Ramses' - dør Ramses, kan Semerket være sikker på, at deres fælles fjender får ram på ham. Allerede ved ankomsten til Babylon møder vor helt vanskeligheder. Den slave, han har reddet på vejen, forsvinder sporløst, og der er meget, der tyder på, at Semerket ikke er særlig velkommen i den egyptiske kreds i Babylon. Tilmed ser det ud til, at hans redningsaktion kommer for sent, for alle mener, at Naia er død. Det ser også ud til at være en udbredt holdning i Babylon, at en god Semerket er en død Semerket, men til alt held beskytter nogen tilsyneladende den upopulære skriver. Der er både uhygge, spænding og humor i denne anden bog om Semerket. Den er skrevet med en sprudlende fortælleglæde, der gør, at man hurtigt overgiver sig til Semerket, der fremstår mere sympatisk og klog og af skade end i den første bog. Geagley sætter fingeren på de detaljer, der skaber et tidsbillede, og så har han en forkærlighed for det, der med nutidens briller er bizart eller grusomt - og det giver velplaceret gys og væmmelse hos læseren. Af Nanna Knudsen (06.07.2007) Andre bogomtaler af Nanna |
