menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Efterskælv : kriminalroman af Arne Dahl. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Sverige

Denne bog foregår i: Stockholm (Sverige)

En bombe sprænger i Stockholms undergrundsbane - terrorisme - Taliban? - A-gruppen og stort set alle andre politifolk i Midtsverige går i gang med opklaringen, men ikke alle spiller med åbne kort.


bogomslag
Omslag af:
Henrik Koitzsch
Kort tid efter bombesprængningerne i London sker noget tilsvarende i Stockholm. En enkelt bombe springer i undergrundsbanen - mindst 8 mennesker omkommer. En gruppe der kalder sig The holy Riders of Siffin" påtager sig ansvaret for bombesprængningen. Den største svenske efterforskning siden Palmemordet går i gang (faktisk er den lige et par betjente størrer). I et politisk kompromis er A-gruppens gamle chef - Jan-Olav Hultin - der ellers var gået på pension for et par år siden, blevet trukket frem af mølposen og blevet leder af efterforskningen, hvori både A-gruppen, Sikkerhedspolitiet og mange andre indgår. Derfor bliver A-gruppen igen et af kernepunkterne i efterforskningen. Kerstin Holm, der nu er chef for gruppen, deler sit hold op og lader dem efterforske alle vinkler af historien og snart får de fornemmelsen at der vist er lidt mere på færde end en bare terroraktionen. I mens undersøger Hjelm, som ikke længere er i A-gruppen, men i stedet er kommet højt på strå i "Interne undersøgelser", om der virkelig kan have været en politimand, der vidste noget om aktionen. Han eneste spor er en psykisk syg mand, som når han er klar mener at have set en mand rende væk fra undergrundsbanen i minutterne efter braget - en mand han mener er politimand.

Bare en af den slags bøger man er nødt til at læse færdig (også selvom det betyder nul nattesøvn :-) - Pyh Arne Dahl, kan bare det der, super spændende og samtidig en helstøbt historie med miljøskildring, skarpe samfundskritiske stik og personer man lever med i og føler med. - En spændingsroman når den er bedst!


Af Sofie Fredborg (23.09.2007)

Denne bog er også omtalt af: Marit

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden