![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Som dug for solen : kriminalroman af Robert Goddard. - , 2007 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Modige mænd, Politiarbejde, Privatdetektiver Denne bog foregår i: England En sommerdag i 1981 bliver David Umber vidne til en tragisk hændelse: en lille pige bliver bortført, og hendes søster bliver kørt ihjel af bortføreren. ![]() Omslag af: Harvey Macaulay /Imperiet Barnepigen, Umber og endnu et par vidner er hjælpeløse, og hændelsen kommer til at ændre deres liv for altid. I 2004 bliver Umber opsøgt af den politimand, der i sin tid efterforskede sagen. Ingen af dem tror på den løsning, politiet i sin tid nåede frem til, og et anonymt brev har bekræftet politimandens mistanke. Det viser sig, at de to mænd stikker hovedet ind i løvens hule, da de giver sig i kast med efterforskningen. Snart sidder den ene fængslet og den anden bliver brutalt bestjålet og overfaldet. Nogen vil forhindre David Umber i at finde ud af, hvad hans gamle universitetspapirer gemmer på, og Tamsins Halls forsvinden ser ud til ikke at være så enkel, som den kunne se ud til. Goddard har en forkærlighed for konspirationer og fortidens skygger, og han sammensætter i denne roman sine sædvanlige komponenter på bedste vis. Som dug for solen er kræs for Goddardfans, og nye læsere kan med fordel begnde her. Af Nanna Knudsen (01.10.2007) Denne bog er også omtalt af: Sofie Andre bogomtaler af Nanna |
