menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Fremmed fugl af Anna Jansson. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk, Storpolitiske

Denne bog foregår i: Sverige

Spændende thriller fra Gotland, om hvor sårbart vores vestlige samfund er når epidemier bryder ud - her i form af fugle-influenza.


bogomslag
Omslag af:
Sisterbrandt
Vi er på Gotland. En gammel dueavler findes død og hans nabokone, der også har passet hans duer, bliver kørt på hospitalet af en hyggelig taxachauffør. Det viser sig snart at naboerne har fugleinfluenza.

Mens sundhedsvæsenet på øen kæmper en kamp for at finde og få isoleret de smittede, går der nærmest panik i folk på øen. Det bliver ikke bedre da det viser sig at den nu afdøde nabokone var kogekone på en fodboldlejr og myndighederne bliver nødt til at sætte alle børnene fra lejren i karantæne.

Kriminalkommissær Maria Wren er alene mor til en af drengen fra fodboldlejren. Hun er ved at bryde sammen under vægten af det og hendes besværlige eksmand. Men samtidig er der nok af politisager at tage fat på. Hun skal bl.a. finde en mand som rejser rundt og sælger fup-produkter mod fugleinfluenza og mordet på en russisk dørsælger. Midt i det hele får hun en frygtelig mistanke - for hvordan kom smitten egentlig til Gotland?

Uhyggelig katastrofehistorie og superspændende thriller. Selvom frygten for fugleinfluenzaen måske var overdrevet er det stadig et meget aktuelt emne, for vores åbne samfund, hvor folk rejser hele tiden er sårbar over for epidemier og hvordan vil vi egentlig håndtere det, hvis alle pludselig får rejseforbud - vil de øverste politikere og mest rige f.eks. virkelig finde sig i det?


Af Sofie Fredborg (29.10.2007)

Denne bog er også omtalt af: Lone

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden