menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Skam af Karin Alvtegen. - , 2005 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Skandinavisk

Denne bog foregår i: Sverige

Næsten ubærlig spændende svensk psykologisk thriller om to kvinder, der har hver deres grund til at skamme sig. Grunde der er så stærke at de må komme foran alt andet


bogomslag
Omslag af:
?
Monica er en super dygtig hospitalslæge. Hendes store hemmelighed er at hun har stået i en situation, hvor hun ikke gjorde det rigtige. Derfor er hele hendes liv fyldt af skyld og skam. Hun skubber det væk ved at blive et med sit arbejde. En dag møder hun dog Thomas - en dejlig mand som hun forelsker sig i. Men inden forholdet rigtigt tager fart sker der noget. Monica bytter bil-plads med en anden på et kursus for at komme hurtigere hjem til Thomas. Men bilen forulykker og den mand hun byttede pladser med dør. Monica beslutter sig derfor for at bryde med Thomas og vie sit liv til mandens kone og barn.

Majbritt sygeligt fed. Hun har ikke været ude af sin lejlighed i mange år og er så bange for at komme tæt på andre mennesker at hun bruger al sit intellekt på at finde deres svagheder, så hun kan få dem til at hade sig og på den måde skubbe dem væk fra sig. En dag får Majbritt en ny handicap-hjælper, en der ikke giver op så let som de andre. Næsten samtidig begynder hun at få breve fra en gammel ven. selvom Maibritt gør hvad hun kan for både at skubbe sygehjælperen og den gamle ven fra sig lader de sig ikke så let affeje - lidt efter lidt begynder hun at se sit liv i øjnene.

Da Monica og Majbritts skæbner ved et tilfælde støder sammen, sætter det gang i en udvikling som ikke er så let at stoppe.

Rystende og nervepirrende historie. Karin Alvtegen har sin helt egen form at skrive en psykologisk thriller på. Den dykker dybt under overfladen og er næsten ubærlig spændende.


Af Sofie Fredborg (18.12.2007)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden