Vicekriminalkommissær Carl Mørck er tilbage på jobbet, og det er der ingen, der er specielt begejstrede for. Ikke engang ham selv.

Men løsningen viser sig: hvis Mørck får sin egen afdeling, der skal kigge på henlagte sager, generer han ikke nogen, og en ekstra pengebevilling er sikret. Naturligvis overser politiledelsen, at Carl Mørck evner at genere andre, selv om man placerer ham i en kælder og stikker ham en stak håbløse sager.

Mørck beslutter sig for at se nærmere på sagen om den succesrige folketingspolitiker Merete Lynggaard, der er sporløst forsvundet fem år tidligere. Han får hjælp af sin mildest talt utradtionelle assistent, Hafez el-Assad, og de to kommer på sporet af en forbrydelse, som ingen har kunnet ane omfanget af tidligere.

Lad mig med det samme sige, at har man smag for tør realisme, skal man vende blikket et andet sted hen. Til gengæld er Mørck en underholdende hovedperson, og romanen er flere steder virkelig spændende og uhyggelig. Mere fra Mørck og Afdeling Q udbedes!