![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Strisser, strisser af Maj Sjöwall. - , 1971, 1972(2), 1975(5-6), 1978(10) (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige Denne bog foregår i: Malmö (Sverige) På restaurant i Malmö bliver en kendt forretningsmand myrdet. Martin Beck får sagen… ![]() Kriminalkommissær Martin Beck bliver kaldt til Malmö, da en meget kendt forretningsmand bliver myrdet i en restaurant. Underligt, men da Martin Beck har erfaringen med ømtålige sager, er valget måske meget naturligt. At Martin Beck overvejer sagen, betyder i hvert fald at man som læser ikke er helt forundret over at Martin pludselig skal til Malmö for at opklare en forbrydelse. I Malmö går det hurtig op for Beck, at ingen af gæsterne der deltog i forretningsmandens selskab husker noget særligt omkring gerningsmanden. Samtidig begynder politiet at grave lidt dybere ned i den myrdes forretningen og det viser sig, at det ikke just er den mest lønsomme forretning. Men pengene strømme ind, så Beck mistænker hurtigt firmaet for at foretage ulovlige handler. Viktor enke, er måske nok ked af mandens død, men samtidig flirter hun vel rigeligt rundt med firmaets naturlige aftager. Martin Beck og Co. står hurtigt med spørgsmålet om en af middagsgæsterne har hyret gerningsmanden. Alle fortæller de kun delvis sandheden. Dette er selvfølgelig mistænksomt, men gør jo ikke automatisk gæsterne til mordere. Strisser, strisser er en hurtigt læst og hurtigt glemt kriminalroman. Sjöwall og Wahlöö lever højt på at de var først ude i denne delgenre af politiromanen. Romanen er spændende, men der findes efterhånden mange af slagsens på hylderne. Selv om romanen er samfundskritisk, er det i nutidens norden blevet en helt naturlig del af mange kriminalromaner. Af Per Kjær (06.04.2008) Andre bogomtaler af Per |
