menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

1222 af Anne Holt. - , 2008 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Norge

Et antal mennesker er sneet inde på et hotel, ingen kan komme ud, ingen kan komme ind, der begås et mord, og så et til …


bogomslag
Et passagertog forulykker ved Bergensbanens højeste punkt, 1222 m.o.h. Det er februar, og en snestorm er i anmarch. Passagererne er en broget blanding af læger på vej til kongres, håndboldpiger på vej til turnering, medlemmer af Statskirkekommissionen plus en del andre, bl.a. et kurdisk ægtepar, en Pia Kærsgaard-type, to unge utilpassede individer og Hanne Wilhelmsen i sin kørestol. De hjælpes til det nærliggende ’Hotel 1222’ i Finse, og stormen gør at ingen kan komme til eller fra hotellet, passagererne er reelt indespærrede.

Så sker der et mord - og et til, og mens stormen udenfor tager til og begraver hotellet i sne, fortættes stemningen blandt hotellets ’gæster’.

Bogen er et interessant studie i reaktioner på chok, ufrivillig ’indespærring’, andre menneskers påtvungne nærhed – og mord.

Hanne Wilhelmsen ønsker ikke at blive involveret, hverken i sine medmennesker eller i mordene, men hun bliver genkendt og trækkes langsomt og ubønhørligt ud af sin skal og ind i en slags situationens generalstab, men hvem kan man stole på?

Situationen problematiseres yderligere af at der på toget var koblet en hemmelig og stærkt bevogtet vogn.

Anne Holt jonglerer flot med de mange mennesker, de forskellige spor og konflikter, samt Hannes selvransagelse der måske kan føre hende ud af hendes selvvalgte isolation.


Af Marit Haugaard (04.08.2008)

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden