menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Den stilfærdige amerikaner af Graham Greene. - , 1956(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Militær Mission, Spion og undercover

Menneskeligt ansigt på krigen i østen, men hvilket ansigt er det helt præcis Graham Greene præsentere for sine læsere?


bogomslag
Vietnamkrigen mellem den franske kolonimagt og modstandsbevægelsen Vietminh er det tilsyneladende omdrejningspunkt for Graham Greene fine lille roman fra 1955.

Vi følger Thomas Fowlers dækning af denne krig, hvordan han er forfærdet over alle de grusomheder han er vidne til, men samtidig også hvordan han efterhånden finder sin egen sandhed, således at han ikke bliver involveret i krigen – ikke behøver at tage stilling men kan nøjes med at sende rapporter retur til England.

Dette ændrer sig, da den unge og stilfærdige amerikaner, Pyle en dag dukker op i Saigon. Romanen starter faktisk med en afhøring af Fowler og hans kvinde, Phuong, da Pyle er myrdet.

Pyle møder Thomas og igennem ham, Thomas’ kæreste Phuong. Phuong er indfødt og gør alt hvad hun kan for at overleve. På flere måder skildres forholdet mellem Fowler og Phuong som et skæbnefællesskab, som godt nok udvikler sig, men samtidig er meget bekvemt for dem begge.

Pyle bliver forelsket i Phuong og ønsker at blive gift med hende og tage hende med tilbage til staterne. For at have rene linjer med Thomas begiver Pyle sig gennem krigszonen for at fortælle Thomas hvad hans hensigter er. Thomas bliver nok forvirret, men har samtidig et meget ironisk billede på begivenhederne.

Romanen koncentrere sig herefter om forholdet mellem de to rivaler og hvordan de kommer tættere og tættere på hinanden, men samtidig også må tage afstand fra hinandens gøre og laden i Vietnam. Det er her romanen er specielt interessant. Vi følger f.eks. de to mænd på en køretur gennem landet, hvor deres bil bryder sammen. Hvordan Thomas starter med at hjælpe Pyle og tager lederskabet for at overleve. Senere kommer Thomas til skade og det bliver nu i stedet Pyle det må lede de to tilbage til det relative frie liv i Saigon.

Den stilfærdige amerikaner er romanen om kærlighed og naivitet og selv om man godt kan mærke at romanen har 50 år på bagen, er det en dejlig oplevelse at læse en roman af Graham Greene igen.


Af Per Kjær (16.10.2008)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden